Min far fisker for fremtiden

Dyk ned i det omskiftelige hav og undersøg, hvordan overfiskning kan stoppes

Jeg elsker havet. Jeg elsker, at det er så enormt og vildt. Jeg elsker, hvordan det skifter fra oprørt og stormfuldt til roligt og fladt.

Det her er mig og min far. Han bruger sit liv på havet og elsker det endnu højere end mig, for han er fisker.

Forhåbentligt har du allerede set vores film og er begyndt at tænke over, hvordan vi kan gøre vores have mere bæredygtige.

Nu er det tid til at komme med mig og min far ud på et nyt eventyr. Vi rejser helt ind i hjertet af havet for at undersøge, hvorfor vi har brug for det, hvordan det ændrer sig og hvad vi sammen kan gøre ved det.

Hvorfor har vi brug for havet?

Havene dækker mere end 70% af Jordens overflade....

....og forsyner os med halvdelen af den ilt, vi har brug for, for at overleve.

Uden havet ville der ikke være noget liv. Uden det blå ville der ikke være noget grønt.

Havet er enormt

Havet er så stort, at det meste af det ikke er undersøgt. Forskerne ved ikke præcist, hvor mange dyre – og plantearter, der lever i havet, men nogle mener, at mere end 90% af dem endnu ikke er blevet opdaget.

Én ting kan alle dog blive enige om: havet er hjemsted for en ekstraordinær variation af planter og dyr.

Fra koralrevene i troperne til havene ved polerne bugner havet af liv og diversitet.

Og meget af dette liv er essentielt for, at vi kan opretholde vores liv. Rundt om i verden er én milliard mennesker afhængige af fisk som deres vigtigste kilde til animalsk protein, mens én ud af ti mennesker er afhængige af fiskeriet som deres levebrød.

Vi er så afhængige af havets gavmildhed, at fisk er den fødevare, der handles mest med i verdenmere end te, kaffe, bananer og sukker!

Havene er i fare

Men på trods af at havet er så vigtigt, er det i problemer. Det står overfor mange forskellige udfordringer, men tre af de største er overfiskning, ulovligt fiskeri og ødelæggende fiskeri.

Disse problemer har gjort frygtelig skade på vores have. Fiskebestandende er truede og dermed levebrødet for de mennesker, der er afhængige af dem.


Det kan være vanskeligt at forestille sig præcist hvor livsvigtigt fiskeri egentlig er for os. For at hjælpe dig med at få en idé om dette, kan du prøve at kigge på Global Fishing Wattch’s interaktive online-kort. Det bruger den allernyeste teknologi til at spore, hvor større både fanger fisk over hele verden. Kortet viser os dog ikke alt, da mange fiskere, specielt i tredje verdens lande, fisker på det lave vand eller fra både der er for små til, at man kan spore dem.

  1. Log ind på http://globalfishingwatch.org/map/
  2. Klik på start knappen nederst i venstre hjørne af skærmen for at se, hvem der fisker hvor på hvilket tidspunkt (de blå prikker). Du kan ændre datoerne, zoome ind og ud og bevæge dig rundt i verden for at finde ud af mere.
  3. Find et sted på kysten, som du har besøgt, enten i Danmark eller i udlandet. Hvordan sammenlignes fiskeritrykket der (antallet af blå prikker over tid) med Arktis? Er det højere? Nederste? Hvorfor kan dette være?

Hvorfor falder fiskebestandene?

1. Nemo forsvinder

I tusindvis af år har mennesker fisket på en bæredygtig måde, hvor de ikke fangede mere end det de behøvede til at spise eller sælge.

Men efterhånden som efterspørgelsen på fisk er steget, er fiskeriet også steget og dette kan føre til nedgang i fiskebestanden.

Fiskeriet i sig selv er ikke problemet, da der findes fiskere, der fisker ansvarligt og bæredygtigt, men hvis det ikke er organiseret godt nok, kan det være ødelæggende.

Når der bliver fanget for mange af en bestemt fiskeart – normalt en af dem som folk godt kan lide at spise – kan fiskene ikke nå at reproducere sig hurtigt nok, og man vil se et fald i bestanden. Dette kaldes ‘overfiskning ‘.

I øjeblikket er næsten en tredjedel af den globale fiskebestand overfisket.

Det er rigtig mange fisk, som vi mister! Hvis der ikke bliver gjort noget for at forhindre denne nedgang, er der risiko for, at nogle arter vil forsvinde for altid.

2. Bifangst

Overfiskning er ikke den eneste årsag til denne nedgang. Et andet problem er ‘bifangst’. Bifangst er når fiskerbådene kommer til at fange fisk eller dyr, som de ikke ville eller måtte fange. Det kan være andre arter af havdyr som havfugle, hajer eller havskildpadder.

Bifangst kan også være for unge eller for små fisk, som egentlig ikke er store nok til at spise og skulle være blevet i havet for at vokse sig store.

3. Ulovligt fiskeri

Ulovligt fiskeri er en yderligere trussel.

Hvad vil det sige?

Det indebærer normalt:

  • Fiskeri uden de rigtige tilladelser
  • At fortælle myndighederne at man fangede færre fisk, end man rent faktisk gjorde
  • At fange arter, som man ikke har tilladelse til at fange
  • At fange fisk i områder, hvor man ikke har tilladelse til at fiske
  • At fange fisk, hvor man bruger net eller liner, som ikke er tilladt

Den måde, som en fisk kommer fra havet til din tallerken, er kompleks og ikke altid nem at spore. Det betyder, at du og jeg måske spiser ulovlig fisk, uden at vi overhovedet er klar over det.

Fordi ulovligt fiskeri opererer i det skjulte, ved vi ikke hvad det beyder for os og for havet.

Men nogle forskere mener, at fisk til en værdi af over 160 milliarder kroner fanges ulovligt hvert år.

4. Ødelæggende fiskeri

Nogle af de steder i havet, hvor fiskene yngler og lever, er meget sårbare og kan blive beskadiget af visse former for fiskeri. Ved nogle af de mest ødelæggende former for fiskemetoder bruger man giftstoffet cyanid og sprængstoffer. Cyanid bruges på koralrev til at bedøve fiskene, så de er nemmere at fange. For hver fisk, der fanges på denne måde, kan en kvadratmeter koralrev være ødelagt og dø.

Fiskeri ved hjælp af sprængstoffer, ofte kaldet dynamitfiskeri, kræver, at man sprænger dynamit under vandet. Dette dræber fiskene, og de flyder op til overfladen, hvor de nemt kan blive skovlet ind i de ventende net. Desværre kan denne fiskemetode fuldstændigt ødelægge undervandsmiljøet. I dele af Sydøstasien har dynamitfiskeri bidraget til tabet af store dele af koralrevene.

Se på de to grafer nedenfor. Hvad skete der med den globale fiskeproduktion mellem 1950 og 2016? Steg den? Eller faldt den? Med hvor stor en procentdel? Og hvad er der sket med forholdene imellem de bestande, der er overfiskede, bæredygtigt fisket og underfisket? Hvordan tror du, det kan være?

Hvordan kan vi bevare fiskebestandene?

Fiskeri for fremtiden

Jeg ved, at min far sørger for, at han ikke overfisker arterne, og at han passer på havmiljøet. Min far siger, at han fisker bæredygtigt.

Men hvad vil det sige?

Bæredygtigt fiskeri vil sige, at man efterlader nok fisk i havet, at man minimerer skaderne på det marine liv og deres levesteder og at man sikrer, at de mennesker, som er afhængige af fiskeri, kan bevare deres levebrød.

For at fiske bæredygtigt, skal min far og andre fiskere vide så meget, de kan om de fisk, de fanger og de økosystemer, som de lever i. De samarbejder med forskere for at finde ud af, hvordan fiske- og skaldyrsbestanden ændrer sig over tid ved at kigge på yngel, død og vandringer ind og ud af et fiskeområde. De bruger denne information til at beregne det som kaldes ‘maksimal bæredygtig fangst’ (MBF) – på engelsk MSY – dvs. antallet af fisk de kan fange uden at overfiske.

MBF er kompliceret! Klik på billedet nedenfor og få en hurtig forklaring. .

Min far bruger al denne viden til at fange det rigtige antal sild, en lille sølvfarvet fisk. Selv om der er masser af sild i de områder, hvor de fisker, vil de gerne undgå at fange for mange.

Det er bl.a. derfor dækket på broen på hans båd ligner et rumskib! Alle skærmene og knapperne og dimserne hjælper ham med at fange de rigtige fisk og den rigtige mængde af dem. Det er også derfor, han har specielle net som tillader overskydende fisk at undslippe via større netmasker.

.

Hvis du har et par Virtual Reality Briller* som f.eks. Google Cardboard, skal du tage dem på nu og komme med på en rundtur på min fars båd. Du kommer til at se de specielle net og kontrolrummet, som ligner noget fra et rumskib, du kommer med under dæk og du ser sildene blive læsset af, når båden vender tilbage til havnen.

*Det er ikke noget problem, hvis du ikke har et par VR briller. Du kan sagtens se dig omkring på skibet alligevel ved at se videoen med en smartphone og se på billederne nedenfor.

360 grader virtual reality tur på min fars fiskerbåd.

Nu hvor du har set hvordan min far fisker er det tid til at finde ud af, hvor han sejler hen for at fange sine fisk. For at finde ud af det, skal vi igen bruge det interaktive online kort fra Global Fishing Watch’s.

  1. Lige som du gjorde i øvelse 1, skal du nu gå ind på http://globalfishingwatch.org/map/
  2. Klik på "Vessels" (”Fartøjer”) i menuen øverst til højre og skriv ”Immac” i søgefeltet. Min fars båd hedder F/V G IMMACULEE på denne side, så klik på den. De pink markeringer viser alle de steder han fiskede fra 2012 og helt frem til sidste uge.
  3. Han tog en længere tur i 2018, væk fra de steder hvor han normalt fisker. Brug kortet til at finde ud af, hvor han tog hen. Beskriv rejsen med nogle få sætninger. Hvilken kyst sejlede han op ad og i hvilken retning det meste af tiden? Ud fra det du lærte i videoen, hvorfor tror du så han sejlede derhen?

Sådan passer vi på havene

Sådan som min far fisker er der blevet fanget sild i generationer. Da sild ikke svømmer tæt på bunden, kan de net man bruger til at fange dem med, ikke så nemt beskadige økosystemet. Og fordi sild svømmer tæt i store stimer, er der meget lidt bifangst.

Men alle fisk og alt fiskeri er forskellige, og de har brug for forskellige foranstaltninger for at være bæredygtige. Lad os se på nogle af dem. .

1. Marine beskyttede områder (MBO’er)

MBO’er er områder af verdenshavene, hvor visse aktiviteter som f.eks. fiskeri er begrænsede eller ikke tilladt. Områderne er også kendt under andre navne som f.eks. marint reservat og marin beskyttelseszone.

I et MBO begrænser eller stopper man fiskeriet i et område. Efter nogle få år er der flere fisk i dette område, og de begynder at svømme over grænserne ind i fiskenet udenfor området.

Der er mere end 14.000 MBO’er i verden og forskere ved, at områderne kan være til fordel for både mennesker og natur gennem større fiskebestande og større fisk .

Men mange MBO’er beskytter ikke noget som helst. De områder, der ikke har de midler eller den ledelse, de behøver for at trives, er kendt som ”papirparker”.

På trods af disse problemer kan MBO'er stadig være en effektiv måde, at bevare fiskebestande.

Lær om hvordan Grønlands koldtvandsreje fiskeri gik i partnerskab med the Zoological Society of London om at beskytte koldtvandskoraller og svampe i et nyt MBO

Den bedste måde at lære mere om MBO’er er at besøge Protected Planet, en interaktiv hjemmeside med masser af information om beskyttede områder over hele verden.

  1. Gå ind på https://www.protectedplanet.net/marine og undersøg kortene og graferne.
  2. Hvor er verdens største MBO og hvor stort er det? Hvorfor ville det være svært at etablere så stort et MBO i havet omkring Danmark?
  3. Hvad er ”Green List” og hvorfor kan den være vigtig?

2. Bekæmpelse af bifangst

Over hele verden får fiskere som min far nye smarte ideer til at reducere bifangst. I Skotlands fiskeri af Nordsøkuller har man introduceret helt nyudviklet fiskegrej og dermed reduceret bifangsten af torsk med 60%. Og i Australien fik Western Australias hummerfiskere reduceret antallet af søløver, der døde, fordi de blev fanget i hummerfælderne, til nul. Det skete ved at bruge sikkerhedsanordninger, så søløverne ikke kunne komme ind i fælderne.

Læs mere om hvordan fiskeriet bekæmper bifangst

3. Bekæmpelse af illegalt fiskeri

Andre råber vagt i gevær overfor de pirater, der plyndrer vores have ulovligt. I mange år var den Patagoniske isfisk taget af menuen efter piratfiskeri havde minimeret bestanden. Men da seks store fiskeriorganisationer tog affære, blev det ulovlige fiskeri næsten udryddet i Sydhavet. Bestandene er på vej op igen og isfisken er igen på menuen.

Læs mere om, hvordan piraterne blev tvunget til at gå planken ud

4. Fangstdeling

I 2001 var det engang så rige bundgarnsfiskeri på vestkysten af USA ved at kollapse. Fiskerne lagde deres både op og fandt på en ny måde at redde fiskeriet på: Fangstdeling.

Fangstdeling bruger den maksimale bæredygtige fangst til at regne det rigtige antal fisk ud – kvoten. Men i stedet for at lade hver båd fange så meget de må, indtil kvoten er nået, giver de hver båd en del af den totale fangst. På den måde kan fiskerne ”høste” deres andel når de vil, eller de kan leje den ud til andre, hvis de ikke selv kan fiske.

Oplev hvordan fangstandele forvandlede formuerne i vestkysten af ​​grundfiskeri

5. Opdrætning af fisk og skaldyr

Vi behøver ikke kun at fange fisk og skaldyr – vi kan også opdrætte dem. Det hjælper med til at lette presset på vildtfanget fisk og kaldes akvakultur. I vore dage kommer meget af det fisk, vi spiser, fra akvakultur.

Når man opdrætter fisk på en ansvarlig måde, kan det hjælpe med til at sikre folks levebrød og sikre mennesker sund og næringsrig mad, særligt i udviklingslandene. Men når det ikke gøres ordentligt, er der en risiko for at det kan skade miljøet og dyrelivet.

Et andet problem er, at mange opdrættede fisk spiser andre, mindre fisk. Så akvakultur skaber ikke altid nye fisk, men gør blot fisk af lav værdi til fisk af høj værdi. Forskere vil derfor gerne erstatte de små fisk med alternativt foder som insekter eller tang, men det er endnu ikke en særlig udbredt løsning. .

Find ud af mere om akvakulturr

6. Det blå mærke

Bæredygtigt fiskeri er en global udfordring, som mange fiskere arbejder med. Lige meget hvor langt væk vores fisk og skaldyr bliver fanget, ender de i vores butikker, restauranter og supermarkeder, så vi kan købe og spise dem.

Det gør os selv til en del af udfordringen. Men hvordan kan vi vide hvilke produkter, der er bæredygtige og hvilke der ikke er?

Sammen med hundredvis af andre i verden er min fars fiskeri certificeret ”bæredygtigt” af the Marine Stewardship Council (MSC).

MSC er en uafhængig organisation med en standard for bæredygtigt fiskeri. Denne standard bruges til at sikre, at fiskeren fanger fisk på et bæredygtigt niveau, at det marine liv og deres levesteder ikke tager skade og at fiskebestanden er sund. .

Når alle disse krav er opfyldt, får fisk og skaldyrsprodukter et lille blåt mærke på, så man kan se, at det er et bæredygtigt produkt.

Gruppearbejde: Vælg en af de løsninger på overfiskning som du har læst om i dette afsnit og lav en infografik, som vises til resten af klassen. De link, der henvises til efter hver løsning, er et godt sted at starte jeres research, men du skal også prøve at finde ud af mere andre steder fra. Du kan måske bruge disse videoer og hjemmesider.

Linksne i bunden af ​​hver løsning er et godt udgangspunkt for din forskning, men du bør også prøve at finde ud af mere fra andre steder. Du vil måske også se på disse videoer og sider.

Havet har brug for os. Hvis vi arbejder sammen og træffer de bæredygtige valg, kan vi sikre have der myldrer med liv til glæde for fremtidige generationer.